Kurset integrerer praksisnære cases, ledelsesrefleksioner og fremtidsorienterede scenarier og henvender sig til ledere med ansvar for udvikling, innovation og strategisk transformation.
Hvordan leder du mennesker, organisationer og dig selv gennem forandring – ikke kun som reaktion, men som strategisk kraft mod fremtiden? Dette kursus i Forandringsledelse er designet til ledere, der ønsker at stå i spidsen for reel udvikling og transformation – i en tid, hvor tempo, kompleksitet og forventninger konstant øges.
Kurset tager afsæt i den nyeste forskning inden for forandringsledelse, fremtidsstudier og organisatorisk transformation. Vi arbejder med både klassiske forandringsmodeller (Kotter, Bridges, Lewin, Borum) og nyere, mere adaptive tilgange, der adresserer eksponentiel teknologisk udvikling, bæredygtighed og krav om lederskab i en ny samfundsorden.
Du lærer at:
- Omsætte fremtidsforskning og megatrends til konkret forretningsudvikling og kulturel omstilling.
- Fokus på ”Det 5. samfund”
- Få indsigt i forskellige forandringsteorier og cases fra konkrete virksomheder.
- Lede forandringer med afsæt i både rationelle modeller og menneskelig dynamik
- Udvikle dit eget lederskab i takt med transformationens krav – med fokus på personlig robusthed, vision og kommunikation i en verden hvor sandt og falsk ikke er fælles gods.
- Skabe følgeskab, mening og handlekraft i organisationer under forandring.
- Identificere og overvinde modstand gennem involvering, tillid og refleksiv praksis
- Bliv den leder, forandringen kalder på – og vær med til at forme næste generations organisationer.